Sengeløse Kirke

Sengeløse Kirke Landsbygaden 68-70, Sengeløse, 2630 Taastrup

Jomfruen i Sengeløse kirke

Den første kirke i Sengeløse blev bygget omkring år 1000. Nogle mener at det var biskop Absalon der lod kirken opføre, andre at det var noget af hans familie, slæg-ten Snubbe der boede på ”Bytteborg”, en forgænger til godset Raarup og Cathrine-berg i Sengeløse.

Kirken bestod fra starten kun af et romansk skib og kor opført af rå og kløvede marksten. Den blev senere udvidet mod øst, et kirketårn blev bygget mod vest og et våbenhus mod syd. I katolsk tid var kirken indviet til Sankt Paul, det danske navn for apostlen Paulus. Som nævnt tilhørte kirken i middelalderen Absalons familie, hvorfor Absalon i 1176 ved et gavebrev kunne skænke Sengeløse kirke til Vor Frue kloster i Roskilde. Ved Reformationen i 1536 kom kirken i kronens besiddelse, og i 1656 fik rigsråd Sivert Urne til Raarup, det senere Cathrineberg overdraget rettighederne til kirken. Først i 1948 blev Sengeløse kirke selvejende.

Jomfru Margrethe

I kirken findes stadig et minde om dengang, da slægten Snubbe boede på Bytteborg. Det er en gammel gravsten, hvis tekst på latin, oversat til nudansk fortæller: Her ligger begravet Jomfru Margrethe, datter af Henning Petersen (Snubbe) død i det Herrens år 1311, dagen før Peter og Pouls dag, d. v. s. den 28. juni. Foruden indskriften ses på stenen et flot billede af Margrethe med en krone på hovedet og bærende et liljescepter i sine hænder. Selv om billedet, nok ikke har den store portrætlighed med jomfru Margrethe, så viser det trods alt, det ældst kendte billede af en Høje-Taastrupper for mere end 700 år siden.   

Marias bebudelse

I 2008 skulle Sengeløse kirke renoveres, blandt andet skulle murværket gennemgås, og herved fandt man i skibets nordvæg et tilmuret vindue, hvor der i den tykke vinduesniche var bevaret et smukt gotisk kalkmaleri, dateret til 1415 – 1435. Det forestiller englen Gabriel (t.v.), som er sendt fra Gud til jomfru Maria (t.h.). Gabriel bebuder, at Maria skal blive med barn og føde en søn, og hun skal kalde barnet for Jesus.

Sengeløse Kommune

     Indbyggerne i Sengeløse har altid holdt meget af deres gamle kirke, som lå og spejlede sig i landsbyens gadekær. Så da Sengeløse Kommune, som dengang var selvstændig, i 1952 skulle have sig et Kommunevåben, valgte man et forslag af designeren Jens H. Quistgaard, som på det tidspunkt arbejdede i Sengeløse hos Eslau Keramik. Våbenet viser Sengeløses hvide kirke, som sammen med to stynede piletræer spejler sig i gadekæret. I 1974 blev Sengeløse Kommune sammenlagt med Høje-Taastrup, og fik herved deres våben. Lokalt benytter man stadig det gamle våben, nu som Sognevåben. Det kan bl. a. ses ved Sognegården i Sengeløse.  

Kilder: bl.a. Byhistorisk Samling og Arkiv, Blaakildegaard og Sengeløse Kirkes hjemmeside.  

Find på kortet

Herunder kan du finde Sengeløse Kirke.