Fløng Kirke
Fløng, Fløng Byvej 14A, 2640 Hedehusene
Den hvide kirke på bakken I Fløng
Fløng kirke er opført i 1150 og kunne derfor fejre sit 850 års jubilæum i 2000.
Den første kirke blev opført i romansk stil af kampesten, kridtsten og kildekalk, også kaldet frådsten, og bestod kun af et skib og et kor, begge med fladt bjælkeloft. Allerede omkring 1200 blev kirken udvidet med et tårn i vest af kridtsten, der omkring 1400 blev forhøjet til de nuværende 19 meter Samtidig fik kirken et våbenhus mod nord og loftet blev ændret til krydshvælv. Yderligere ca. 100 år senere fik kirken sit nuværende udseende, da koret blev udvidet og der blev bygget endnu et våbenhus mod Syd. På et tidspunkt blev hele kirken kalket hvid, som den er i dag, og dermed kendt som ”den hvide kirke på bakken”.
Der knytter sig flere sagn til Fløng kirke, bl.a. fortælles det at den skulle have været opført i Kallerup.
Men hvad der blev bygget op om dagen, rev ”troldfolket” ned om natten. Til sidst opgav man byggeriet og flyttede det til Fløng.
Kirkens to klokker har også givet stof til mange beretninger.
Den lille og ældste klokke er fra 1445 og har følgende indskrift: ”O Ærens Konge (kom) med Fred, hjælp Gud (og) Sankt Nicolaus”.
Nogen mener, at det betyder, at kirken i katolsk tid har været indviet til den hellige Nicolaus, på dansk Nicolaj, Niels eller Claus, der er skytshelgen for bl.a. søfolk og børn. I dag kendes Nicolaus bedst som julemandens forgænger.
Den store klokke er støbt af klokkestøbemester Johannes Fastenowe, som også har støbt klokkerne til domkirkerne i Roskilde og Lund.
Den har følgende indskrift: ”Hil dig fromme Jomfru, hil dig med dit Barn, mer strålende end Morgenrøden, bed bestandig for os – Johannes Fastenowe støbte mig i Herrens År 1516”.
Om klokken fortalte lærer Jens Henriksen, Fløng, i 1937: ”Da klokken blev ophængt, opholdt klokkestøberen sig i Høje Taastrup. Pludselig hørte han prøveringning fra Fløng. Ringningen var dog alt for voldsom, og af frygt for at der skulle ske et uheld med klokken, som han havde ofret megen tid på udføre bedst muligt, styrtede han hen over markerne til Fløng. Heldigvis var der ikke sket noget med klokken. Derimod havde tårnets tykke mure slået en revne. Den eksisterer endnu den dag i dag, og tårnet er derfor forsynet med jernankre og dragere til at holde det sammen”.
Kilder: bl. a. Byhistorisk Samling og Arkiv, Blaakildegaard