Thorstårnet

Bjørn Nørgaard, 1983-1986, granit, beton, glaserede teglsten, stål, bronze, messing, maleri, glasmosaik og neonrør

Opstillet på Høje Taastrup Torv, indviet 1986, Høje-Taastrup kommune med støtte af Statens Kunstfond

Da Thorstårnet blev indviet i 1986, var det med sine  26½ meter, Skandinaviens højeste skulptur. I starter satte tårnets udseende sindene i bevægelse lokalt, ”det kunne man ikke”, ”det var for moderne”, ”det lignede et juletræ”, men hurtig stilnede kritikken af og i stedet blev tårnet en del af området omkring den nye Høje Taastrup banegård og et vartegn for hele Vestegnen, ikke mindst om aftenen og natten hvor tårnets lys kan ses på lang afstand.

Thorstårnet er udført af multikunstneren Bjørn Nørgaard, i granit, beton, glaserede teglsten, stål, bronze, messing, maleri, glasmosaik og neonrør i årene 1983 – 86.

Nederst er et betonfundament 8,5 m. x 8,5 m. x 1 m. støbt i beton, omkring denne er yderst opmuret med glaserede teglsten samt seks granitfigurer, skiftevis en mand og en kvindefigur.

Gennem seks indgange kan man komme ind i tårnets indre, hvor der ses forskellige menneskefigurer udført i freskoteknik og flerfarvet puds. 

Opad ses tårnets stålskelet, som danner spiret, med skaller i fiberbeton, gesimsfigurer og en messingspiral, ligesom en spiral af neonrør snor sig mod toppen.

Omkring toppen er sat tre dyrefigurer i bronze.

Øverst på tårnet er placeret en kugle med mangefarvet glasmosaik,  der lyser i aften-  og  nattetimerne.

Bygherre for Thorstårnet var Statens Kunstfond sammen med Høje-Taastrup Kommune, og byggesummen var 2,7 millioner kr.

Omkring 1997 begyndte de glaserede teglsten omkring fundamentet at frostsprænges.

Efterfølgende blev de udskiftet  således at Thorstårnet nu skulle være sikret ud i fremtiden.    

Bjørn Nørgaard er født i 1947 og uddannet ved Den eksperimenterende kunstskole, hvor bl.a. Poul Gernes underviste.

Bjørn Nørgaard har rejst over store dele af verden, dels som led i sit kunstneriske virke, dels i forbindelse med talrige udstillinger hvor han har været repræsenteret.

I tidens løb har Bjørn Nørgaard modtaget diverse stipendier, legater og udmærkelser, bl.a.. Eckersberg Medaillen 1980, Prins Eugen Medaillen 1995 og Thorvaldsen Medaillen 1996.

Professor ved Kunstakademiet København 1985 – 94. Formand for det særlige Bygningssyn fra 1995. Udnævnt til H. C. Andersen ambassadør 2005.

Gobeliner m.v.

Udover Thorstårnet i Høje Taastrup, kender mange nok Bjørn Nørgaard’s navn i forbindelse med den ”berømte eller berygtede happening i 1970” hvor en hest blev slagtet og de enkelte dele herfra lagt i syltetøjsglas og udstillet som kunst. Enkelte glas findes i dag på Aarhus Kunstmuseum. Af andre værker kan nævnes div. skulpturer m.v.på Gladsaxe Hovedbibliotek (1979 – 81), Marmorbelægning på Amager Torv, København (1993), 11 gobeliner ”Fra vikingetid til fremtid”, (1988 – 95) gave til Dronning Margrethe II, i dag ophængt på Christiansborg Slot. Skitser, kartoner m.v. er udstillet permanent på Køge Skitsesamling.

H. C. Andersen skulptur til Odenses nye banegårdsplads 2005. 

Find på kortet

Herunder kan du finde Thorstårnet.

Også i Høje Taastrup

Opstilling af figurer

Poul Isbak