Høje Taastrup Kirke

Høje Taastrup, Kirkegårdsvej 1, 2630 Taastrup

Hedens domkirke

Høje Taastrup kirke kaldtes i sin tid ”Hedens domkirke”, fordi den var stor, af en landsbykirke at være. Sognet var stort, fra Klovtofte og Taastrup-Valby i øst, til Høje Taastrup og Kraghave i midten og Baldersbrønde og Kallerup mod vest. Navnet Heden eller Hedebo var tidligere navnet på området mellem København og Roskilde, en flad træløs slette, uden skov. I dag hedder det Vestegnen.

Den første kirke i Høje Taastrup blev opført omkring 1050 – 1150 i frådsten (kildekalk), senere en stenkirke og derefter af mursten, fremstillet lokalt? Derfor kan man se mange af de oprindelige materialer, genanvendt i den nuværende kirke. Senere blev tilføjet en indgang for kvinderne i nord, en indgang for mændene i syd samt et sakristi og omkring 1400 det nuværende tårn.

Sagnet om Lindormen

fortæller: at en lindorm engang lagde sig omkring kirken, med halen mod kvindernes indgang (i nord) og gabet (munden) ved mændenes indgang (i syd), så ingen kunne komme ind i kirken. Hvad skulle man gøre? Landsbybeboerne tog kampen op og opfostrede en tyrekalv med fløde. Da der var gået tre år, førte fire unge piger, klædt i hvidt, tyren op til lindormen, og efter en stor kamp dræbte tyren lindormen. Beboerne kunne nu atter komme i kirke.

Sct. Bartholomæus

Kirken var oprindelig indviet til Sct. Bartholomæus, Helgendag 24. august, d.v.s. kirken i sit alter havde gemt ”en relikvie” f.eks. en bensplint eller et stykke tøj der havde tilknytning til helgenen. Det blev fjernet ved Reformation 1536. Sct. Bartholomæus er kendt som en af De 12 apostle samt senere som Indiens apostel, d.v.s. han forsøgte at udbrede Kristendommen i Indien. På vejen hjem blev han fanget i Armenien og dømt til døden, ved at hans hud blev ”flået af”. Derfor ses helgenen ofte afbilledet med en kniv samt ”sin egen hud” over armen, Han blev også skytshelgen for folk der arbejdede med skind, skomagere, bogbindere og farvere. Hvis man vil se Sct. Bartholomæus, kan det stadig lade sig gøre, på alterets nordlige forplade, fra 1584, hvor han er afbilledet med sin kniv.

”Freden” i Høje Taastrup 1658

Høje Taastrup kirke og præstegård er i historien mest kendt, fordi ”Forliget mellem Sverige og Danmark”, efter at Danmark havde tabt krigen, blev underskrevet i Høje Taastrup præstegård d. 18. februar 1658, inden det endelige fredsdokument blev underskrevet i Roskilde, d. 27. februar 1658 under navnet  ”Freden i Roskilde”, hvor Danmark måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge med Bornholm samt Bohus len og Trondhjem stift i Norge.

Kilder: bl. a. Byhistorisk Samling og Arkiv, Blaakildegaard.   

Flere historier om Høje Taastrup kirke på næste side.

Find på kortet

Herunder kan du finde Høje Taastrup Kirke.