Forside » Skulpturer » Uden titel
Uden titel
Klik for fuld størrelse

John Rud Petersen

Uden titel, 1988, granit

Opstillet ved Fritidscentret Hedehuset i Hedehusene

Den første skulptur er opstillet på græsset bag ved Hedehuset.

Det er en stenskulptur i delvist poleret granit, ”Uden titel”, og signeret RUD 1988.

Skulpturen er formodentlig indkøbt til og i forbindelse med ibrugtagningen og indvielsen af Fritidscentret Hedehuset i 1988.

Den anden skulptur, ligeledes af John Rud, er opstillet ikke så langt fra den første.

I Byparkens lille haveanlæg, danner skulpturen ”Lille skulptur i sten”, et naturligt midtpunkt.

Den blankpolerede sten, i bløde runde former er placeret øverst på en høj sokkel af rå granit.

Når solen skinner danner skulpturens skygge et perfekt solur, så man ikke helt glemmer tiden i Byparkens rolige omgivelser.

Skulpturen blev opstillet i haven 1998 i anledning af Hedehusets 10 års jubilæum.

John Rud er født i København 1952, af uddannelse autodidakt. Udstillede første gang på Charlottenborgs Efterårsudstilling 1978 samt Forårsudstilling.Senere er det blevet til talrige udstillinger med andre kunstnere bl.a. K.P Århus Kunstbygning, Munkebjerg Skulpturpark, Rundetårn og Nicolaj Kirke, samt på Island. Seperatudstillinger er det også blevet til bl.a. Nordens Hus, Reykjavik, Island 1982, Greve Rådhus 1987, Glashalvøen, Ebeltoft 2001, Nysted i byen, 12 skulpturer 2002.

John Rud arbejder i mange materialer, mest sten, ofte granit, men også andre materialer som bronze, collager af genbrugsmaterialer samt billeder i aquatinte. Hans værker er bl.a. repræsenteret på Refnæsskolen ved Kalundborg, 1983,1991,1992,1993, Risø Forsøgsstation 1983, NESA, Stenløse 1986, Kommunehospitalet, København 1989, Greve Kirkegård 1992, Vandkunst, Storebæltsskolen i Korsør 1999, Lodshaven, Karrebæksminde 2001, samt i udlandet Nationalgalleriet, Eimskip og Nordens Hus, alle Island 1982, og Gävle, Sverige 1989.

Kilder bl.a.: www.skulptur.dk/rudj og www.ecovin.dk/rud