Forside » Skulpturer » Skulpturlandskab
Skulpturlandskab
Klik for fuld størrelse

Jens-Flemming Sørensen

Skulpturlandskab, 1989, bronze og granit

Opstillet på det lille torv ved det daværende, nyopførte Girokontor, nu Danske Bank, Dalbergstrøget.

Populært kaldet ”de sprængte fodbolde”.

Skulpturlandskabet består af  en granitmur i midten omgivet af forskellige sprængte kugler, hvor man i nogle af dem kan se kvindeansigter, der ligesom prøver på at folde sig ud og springe ud af kuglens snærende rammer.

Som et tredje element i skulpturlandskabet er opsat steler, høje stensøjler, i poleret granit, som giver en flot skyggevirkning på torvet, afhængig af sol, vind og vejr.

Jens-Flemming Sørensen er autodidakt billedhugger. Han udstillede første gang på Charlottenborg i 1960 og senere, desuden mange år på Grønningen. Han har udstillet på talrige andre udstillinger i Danmark og på flere udstillinger i bl.a. Sverige, Tyskland, Frankrig og USA.

Af større udsmykningsopgaver i området kan nævnes Køge Bibliotek, 1982, Toftegårds Plads, Valby sammen med ark, Søren Cock-Clausen og Knud Lund Sørensen, udsmykning af bydelen Tuborg Nord i Hellerup, 2003. Vandfontæner: Køge Rådhus, 1998, Københavns Lufthavn, 2001. Hans værker kan bl.a. ses på Århus Kunstmuseum, Vejle Kunstmuseum og Nordjyllands Kunstmuseum.