Forside » Skulpturer » Kulturskulptur
Kulturskulptur
Klik for fuld størrelse

Steffen Lütge

Kulturskulptur, 2002, bronze

Opstillet i 2002 på det grønne areal ved Vesterparken tæt på det gamle vandtårn.

En 8 cm. stor udgave af skulpturen er fra 1993 hvert år uddelt som en del af kommunens Kulturelle Samråds Kulturpris.

Steffen Lüttge: ”Kultur er både ånd og materie, åndelig udfoldelse og fysisk udfoldelse, og kultur er dig og mig”.

Modsætningsforholdene kan ses i skulpturens form. Den ene halvdel har runde former, mens den anden er spids og kantet. Den ene halvdel er kvindelig – den anden mandlig. Steffen Lüttge er inspireret af Henry Moore, Jean Arp og Brancusi. Der benyttes genkendelige organiske former som kroppe, fugle, æg og fostre.   

Steffen Lüttge er uddannet lærer. Som billedhugger er han autodidakt. Han debuterede på Charlottenborgs Efterårsudstilling i 1976. Han har udstillet alene eller sammen med andre i ind- og udland. I 1990 grundlagde Lüttge Rådvad Billedhuggerværksted og Bronzestøberi.

Hans værker kan bl.a.ses i Herlev, Greve, Hillerød og Helsingør.