Forside » Skulpturer » Hexagon
Hexagon
Klik for fuld størrelse

Jun-Ichi Inoue

Hexagon, 2009, granit

Opstillet 2012 på hjørnet af Taastrup Hovedgade og Vesterparken. Afsløret af borgmester Michael Ziegler d. 2. juni 2012.

Skulpturen Hexagon = sekskant, består af en cirkel hvori et sekskantet mønster, som honningceller er indsat.

Indkøbt af Kulturelt Samråd fra Vexølund for en del år siden.

Den japansk/danske kunstner er født i Japan og uddannet på Musashino Kunstuniversitet, Tokyo, 1967 - 71. Bosat i Danmark fra 1973. Kunstakademiet i København, Billedskolen 1974 - 79, med Svend Wiig Hansen og Willy Ørskov som lærere.

Besøgte atter Japan i 1981 og 1984.

Jun-Ichi Inoues skulpturer er i begyndelsen sammensat af mange elementer i en blanding af organiske og geometriske former.

Efter besøget i Japan 1981 bliver formen mere enkel, inspireret af den japanske have, vand og sten eller naturens former, som bjerge og floder.

Udstillede første gang på Kunstnernes Efterårsudstilling 1974 - 75, og derefter på masser af udstillinger i ind- og udland.

Af værker kan bl.a. nævnes: Vækst, 1975, Roskilde Rådhus. Vækst, 1976, Brøndby Strand Station. Bryggerbrønden, 1988, Bryggergaarden, Faaborg samt forskellige granitskulpturer “uden navn” i diverse byer.