Forside » Skulpturer » Fællesskab
Fællesskab
Klik for fuld størrelse

Stine Ring Hansen

Fællesskab, Bronzeskulpturen ”Fællesskab” er lavet 4. og 5. klasse på Reerslev Skole i samarbejde med billedhugger Stine Ring Hansen.

Opstillet ved Reerslev Forsamlingshus på Tingstedvej 27.

I efteråret 2015 blev 4. og 5. klasse undervist i forskellige materialer ler, voks, gips og papmaché.

Det kom der nogle rigtig fine resultater ud af, hvor visse dele indgår i de skulpturelle udsmykninger til Reerslev.

Eleverne arbejdede med sanserne og skulle i ler forme et hoved med et udtryk. Disse hoveder ses nu i den kommende bronzeskulptur ”Fællesskab”, hvor Stine Ring Hansen har samlet de færdige resultater til en smuk helhed.

At inddrage de lokale i udsmykningen give større tilknytning til udsmykningen. Det har været et godt samarbejde mellem Kulturelt Samråd, skolen, kunstner og Landsbylaug.

Reerslev bliver hermed en del af Kommunes kunstguide.

Stine Ring Hansen er autodidakt billedhugger. Hun har bl.a. udstillet på Grenen Kunstmuseum, Skulptur Bienale - Kongens Have og Krapperups Konsthall, Sverige. 29 H.C. Andersen skulpturer blev udstillet i Odense i 2006. Af udsmykningsopgaver kan nævnes: Svale, Grenen Kunstmuseum 1995, Vækstdyr, Lyngby Politi, Sorgenfri, 1997, Trio, Ballerup Centret, Panter Park Café, København 1999.